Sommerhusets køkken, spiseplads, hems og stue hænger tæt sammen. Det betyder, at man er sammen, også selvom nogle spiller et spil i stuen, andre laver mad i køkkenet og andre igen læser Anders And & Co. på hemsen.
Det er ferie SAMMEN.
Men det kan også være rart at gå lidt for sig selv. Derfor er annekset bygget, så det ligger for sig - og i en størrelse, med plads til leg og ophold.
Ved Nissum Bredning, på nordsiden af den vestre ende af Limfjorden, ligger Helligsø/Draget.
Et skønt sommerhusområde med plantagelignende beplantning, rigt dyreliv, lækkert badevand og masser af muligheder for ro, afslapning og hygge.
Lige her har vi vores sommerhus.
Et "rigtigt" sommerhus i træ, bygget i 2008 og med tilhørende gæstehus/anneks opført i 2014.
Vi byder gerne indenfor!
Se dig omkring her på siden og skulle du/I få lyst til at lægge ferien her, så lad os høre fra jer.
Huset er på 59 kvadratmeter. Hertil kommer hems på ca. 7 kvadratmeter og et gæstehus/anneks på 20 kvadratmeter.
Her er indrettet med soveværelse med to enkeltsenge (bredde 90 cm). Soveværelse med dobbeltseng (bredde 140 cm). Anneks med 2 stk. dobbeltsenge (bredde 140 cm).
Det vil sige ialt 8 sengepladser, samt to ekstra madrasser, som eksempelvis kan bruges på hemsen.
Huset er ideelt til max 6-8 personer.
Copyright © All Rights Reserved